PureLand Stealer
PureLand er en type tyveri-malware designet til at målrette mod Mac-enheder med det formål at udtrække information fra inficerede systemer. Specifikt fokuserer det på at stjæle data fra cryptocurrency-punge og andre følsomme kilder.
Oprindeligt blev PureLand identificeret som værende distribueret under dække af et Play-to-Earn videospil. Efterfølgende blev det omdøbt til "Pearl Land Metaverse" blockchain-spillet for at forbedre dets vildledende taktik.
Efter vellykket infiltration kan PureLand bede offeret om at afsløre adgangskoden til "Chrome Safe Storage". Når først adgang er opnået, bestræber malwaren sig på at udtrække oplysninger fra Google Chrome-browseren, herunder internetcookies og gemte loginoplysninger (brugernavne/adgangskoder).
Denne malware har evnen til at søge efter specifikt indhold af interesse, især på cryptocurrency-relaterede platforme. Blandt dets målrettede enheder er Atomic, Exodus, Electrum, Martian Aptos, MetaMask, Phantom, TronLink og forskellige andre tegnebøger og krypto-platforme.
Det er afgørende at bemærke, at malware-udviklere ofte forbedrer deres kreationer og teknikker. Som følge heraf kan potentielle fremtidige iterationer af PureLand udvise yderligere funktionaliteter eller anvende forskellige metoder til spredning.
Tilstedeværelsen af ondsindet software som PureLand på enheder kan føre til alvorlige privatlivsproblemer, betydelige økonomiske tab og risikoen for identitetstyveri.
Hvordan distribueres Infostealing Malware almindeligvis online?
Infostealing malware er almindeligvis distribueret online via forskellige metoder, udnytter sårbarheder og narre brugere til ubevidst at installere ondsindet software. Her er nogle almindelige distributionsmetoder til infostjæling af malware:
Phishing-e-mails:
Cyberkriminelle bruger ofte phishing-e-mails til at distribuere infostjælende malware. Disse e-mails kan forekomme legitime og indeholde ondsindede vedhæftede filer eller links. Når brugeren åbner den vedhæftede fil eller klikker på linket, downloades malwaren og installeres på systemet.
Ondsindede websteder:
Infostealing malware kan distribueres gennem ondsindede websteder. Brugere kan blive omdirigeret til disse websteder gennem phishing-e-mails, ondsindede reklamer eller kompromitterede legitime websteder. Drive-by-downloads eller falske softwareopdateringer på disse websteder kan levere malwaren.
Malvertising:
Malvertising involverer at placere ondsindede reklamer på legitime websteder. Hvis du klikker på disse annoncer, kan det føre til download og installation af infostjælende malware. Malvertisements kan udnytte sårbarheder i webbrowsere eller plugins.
Softwaresårbarheder:
Udnyttelse af sårbarheder i software, især forældede eller ikke-patchede applikationer, er en almindelig metode. Cyberkriminelle kan bruge udnyttelsessæt til at målrette mod kendte sårbarheder i operativsystemer, browsere eller plugins, så malwaren stilles kan leveres og installeres.
Freeware og Shareware:
Infostealing malware kan være bundtet med tilsyneladende harmløse freeware eller shareware-applikationer. Brugere, der downloader og installerer disse applikationer, installerer ubevidst også den skjulte malware. Denne metode bruges ofte til at målrette mod brugere, der søger gratis softwaredownloads.
Social Engineering:
Cyberkriminelle bruger social engineering-teknikker til at narre brugere til at downloade og installere malware. Dette kan involvere at skjule malware som legitime softwareopdateringer, sikkerhedsværktøjer eller andre tilsyneladende troværdige applikationer.
Torrents og fildelingsnetværk:
Ondsindede aktører kan distribuere infostjælende malware gennem peer-to-peer fildelingsnetværk eller torrentwebsteder. Brugere, der downloader filer fra disse platforme, kan ubevidst erhverve malware sammen med det tilsigtede indhold.
